Tilmeld dig vores jobagent [Denmark]


 

Serviceleder med stærkt ledergen søges til Boligforeningen 3B’s driftsområde i Valby – Vanløse samt Vesterbro

Er du serviceminded og god til at lede medarbejdere? Er du imødekommende, hjælpsom og nærværende for vores kunder? Så er stillingen som serviceleder i Boligforeningen 3B’s lige noget for dig.

Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af en dynamisk og løsningsorienteret ledergruppe med en driftschef, som du refererer direkte til. Vi er 15 medarbejdere i hele området og du skal dagligt lede 12 medarbejdere. Der er tilknyttet et administrativt Backoffice til området, som støtter op om den daglige servicering af beboere og kunder. Området står foran en spændende udvikling, hvor der bl.a. skal igangsættes en helhedsplan

Stillingen
Den centrale opgave for dig er at lede og udvikle medarbejderne, sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder med kommunikation, struktur samt synlig ledelse.

Derudover er nogle af de primære arbejdsopgaver følgende:

  • Samarbejde med afdelingsbestyrelserne, hvor du bl.a. sikrer status på igangsatte og kommende driftsopgaver
  • Planlægning af opgaver og budgetstyring af den daglige drift, samt deltagelse i udarbejdelsen af langsigtede drifts- og vedligeholdelsesplaner
  • Styring af kundesager
  • Dialog med håndværkere og leverandører (sikring af lønsomhed og kvalitet)
  • Bidrage til og sikre at forretningsgange, standarder, systemer og politikker implementeres og overholdes
  • Deltage i afdelingsbestyrelsesmøder og afdelingsmøder
  • Aktiv sparringspartner i ledergruppen således vi alle arbejder og implementerer samme gode initiativer og projekter i området
  • Sikre et godt samarbejde med kolleger i Boligforeningen 3B og KAB-fællesskabet, herunder deltage i Erfagruppen for serviceledere

For at blive en succes i stillingen kræver det, at du

  • Er en robust og en personaleleder med et godt drive
  • Er struktureret og løsningsorienteret
  • Er serviceminded, tillidsskabende og god til at kommunikere
  • Er nyskabende, nytænkende, ordentlig og selvstændig
  • Har et godt overblik og er god til at planlægge og prioritere
  • Er en stærk IT-bruger (kendskab til UNIK Bolig 4 og iOpgave vil være en fordel)
  • Har erfaring med bygningsdrift og bygningsvedligeholdelse
  • Er positiv og har humor

Det er vigtigt, at du er inkluderende og kan rumme andres planer på lige fod med dine egne, og vi sætter stor pris på teamwork.

Du vil have en central rolle i planlægningen og udførelsen af opgaver, og det er vigtigt at du har foreningsånd samt en skarp forståelse for det beboerdemokratiske arbejde.

Relevant faglig uddannelse er et plus, ligesom økonomisk flair og omkostningsbevidsthed er et must.

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og udadvendt job med gode kolleger og arbejdsforhold. Du får muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse. Vi tilbyder løn, pension og øvrige vilkår efter gældende overenskomst. Du ansættes uden højeste arbejdstid og er derfor selv ansvarlig for arbejdets tilrettelæggelse. Aftenmøder vil forekomme.

Ønsker du at høre mere?
Du er velkommen til at kontakte driftschef Susanne Larsen pr. mail susla@kab-bolig.dk for at høre mere om stillingen.

Søg stillingen på nedenstående link senest den 30. maj 2023. Vi afholder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en børneattest uden anmærkninger.


Boligforeningen 3B er en af Danmarks største boligorganisationer med mere end 12.000 boliger i hovedstadsområdet. Din kommende arbejdsplads varetager 2.800 af disse boliger.

Vi har tradition for at tage et stort socialt ansvar, gå nye veje og udvikle nye løsninger inden for den almene sektor. Vi samarbejder tæt med den sociale helhedsplan. Læs mere på www.3b.dk.

Ansøg

Del i dit netværk

Frist:
30-05-2023, 16:59
Ønsket startdato:
Hurtigst muligt
Afdeling:
Boligforeningen 3B
Stillingstype:
Fuldtid
Kontaktperson:
Susanne Berit Røsæg Larsen
Driftschef 3B


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال